Vi kørte til Bolbro i forventningen om at skulle ud i et nedrykningsdrama med Faaborg og Læseforeningens tredjehold. Men Lars Munk Jensens indledende bemærkninger kundgjorde, at der kun var en nedrykker i denne sæson, og med et forspring på 4½ point ned til Læseforeningen 4 var sandsynligheden for en mulig spænding så ringe, at interessen for kampene i den anden sal forsvandt. Og at teksten her blev en hel anden, end jeg havde formodet i dagene op til.
Først i skrivende stund ser jeg, at vores to konkurrenter gjorde det så meget over forventning mod henholdsvis Nr. Åby og Tårnet, at vores eget lige så gode præstation ikke havde rakt til overlevelse under normale omstændigheder. Takken skal dermed gå til Nyborg, der i sidste runde af 2.division besejrede Kalundborg med 5½-2½ trods et lidt højere rating-gennemsnit til sjællænderne.
Til selve kampen. Mine brikker blev klemt godt og grundigt inde på dronningefløjen, så det blev nemt for Albert at matte kongen, da han gik til angreb mod den. Jørgen kæmpede længe imod to indtrængende bønder, men i længden kunne det ikke gå.
Der var remis på de to øverste og de to nederste brætter. Bjarne kom ud i et spil med åbning mod begge konger med så uoverskuelige konsekvenser, at begge spillere valgte den sikre deling, hvorimod Thomas fik skabt en tydelig remis-stilling, som det tog en del tid for Thomine at erkende.
Ulla var et skridt foran sin modstander, men ikke mere end fredsslutningen var berettiget. Magnus spillede endnu et fornuftigt parti men fik ikke skabt noget egentlig gennembrud.
Mikkel udnyttede nok engang tiden fuldt ud og vandt i et tidsnødsdrama, som det for mig var svært at følge med i. Fantastisk at han kan dette. De 30 sekunders tillæg pr. træk gør selvfølgelig sit til, at det er muligt.
Tilbage sad Ruben med en springer nede men to bønder flere, da vi valgte at drage hjemad. I bilen diskuterede vi, om han kunne holde remissen. Nu viser det sig, at han trods adskillige remis-tilbud tidligere i partiet minsandten vandt spillet. Flot.
Således sammenlagt 4-4 mod det suveræne tophold. Ikke dårligt. Men som skrevet rakte det kun til plads syv.
Holdet har været ramt af ret mange afbud i sæsonen (gennemsnitlig 2 pr. kamp), så Erik som første reserve har været med hver gang, indtil hans eget fravær i finalen. Reserverne har gjort det glimrende med 7 point af 14 mulige, men mon ikke der havde gået lidt flere point på kontoen ved færre forfald. Lad os håbe det bliver tilfældet i næste sæson. Vi får nok ikke samme held igen med hjælp udefra.
Mathias Nielsen vandt de første 4 partier på 1.holdet, og det så ud til at han skulle genvinde kænguruglasset, men herefter blev det kun til ½ point mere, og han blev dermed overhalet af 4 andre: Kris, Bjarne, Jess og ikke mindst Magnus, der bare bliver bedre og bedre. Ærgerligt hvis den aflyste match i Assens skulle have kostet ham glasset, men det skete heldigvis ikke.